BILLEDER OG HILSNER FRA KULD HIME

Hime's billeder

nogle af hvalpene har så mange billeder at du ikke kan se dem alle på en gang.

Der vil derfor være nogle fotoalbum med en pil i bunden. Tryk på den for at komme til de næste billeder.

Klik på billedet for at se billedet i stort

(Billederne kommer i lidt rodet rækkefølge)

Nezumi Hime's Toki

Guinness bor i Sverige hos Kannibalen's kennel.

 Da vi var oppe hos Christina og Mike og hente Fanny, var vi så heldige at træffe Guinness. Sikke dog en glad dreng, der sad på skødet lige så snart vi kom indenfor

 Ja vi mødte ham jo igen da jeg var har været to gange med Karen oppe hos Kannibalens kennel og hente hvalp.

Guinness er blevet far til flere kuld

Guinness er svensk udstillingschampion, se hans resultater på udstillingssiden

Nezumi Hime's Shio

 

Mikki er familie hund nær Køge. Han har det godt og leger med alle børnene, der kommer i huset

Facebook kan bruges til mange ting.

En dag så jeg billeder i japansk spids gruppen derinde. En ung pige viste glad billeder af hendes hund....ja sandelig om ikke det var Mikki. Skønt at få sådan en opdatering og dejligt at vide at han stadig er en elsket hund, der hver dag gør familien glad. 

Nezumi Hime's Kawa

Mingus bor hos hans familie i Ålborg. Her er en af de "pligter" han ikke er ked af at udføre, at vække han bedste kammerat, Jacob.

 

   

    Her kommer en hilsen fra Mingus og familie:

"Ja, så er det et år siden, i fik syv små søde ”vapser” og nu er Mingus en stor og dejlig unghund. Sød og glad. Forsigtig overfor ”mærkelige” ting i sine omgivelser ( Han bremser stadig op og vil ikke med, hvis naboen har stillet en trailer på fortovet el. unormalt dukker op..

Lige nu ligger han ved mine fødder under bordet ved computeren. Han kan finde ud af, at han må komme i Jakobs seng, men ikke i Henriks og min.

Vi har også haft ham med i toget flere gange her i efteråret. Til Legoland med tog og bus, hvor han bare lå og sov under sædet hele vejen og til København og rundt med s-tog og taxi. Det er dejligt, at han er så nem at have med. Flere passagerer omkring os på vej til KBH. havde slet ikke lagt mærke til at vi havde en hund med, før vi skulle af toget.”    

Og endnu en hilsen da han fylder 4 år:

"Kære Connie og Knud

Tak for jeres hilsen.

Alt går rigtig godt med Mingus.

Vi er så glade for vores lille pelsdyr, der rigtig nyder sne og kulde.

Han er ven med alle hunde i vores park, også de lidt vanskelige, fordi han er så mild og venlig -og god til hundesprog.

Det er meget spændende at iagttage, når vi går tur.

Han er nu som voksen blevet meget markant, når han afviser halvstore hvalpe, der vil
lege. Så knurrer han og løfter læben. Og så får han næsten altid respekt.

 Der er ikke så stor forskel på Mingus i dag og så for et år siden, men her er
et dugfriskt eksemplar, desværre ikke så skarpt, taget for 10 minutter siden.

 I må også have en god jul og et godt nyt¨år. Håber alt står godt til hos jer
og "tøserne

 d. 03.12.2011

Endnu en hilsen fra Mingus....

 

 

 

Mingus er forsigtig over for alt nyt. Han er utrolig nem med andre hunde og mestrer de dæmpende signaler til karakteren 12, så han kommer godt ud af det med alle hunde, vi møder. Han er meget nysgerrig. og når han møder bestemte hunde, elsker han at lege "fang du mig først, så fanger jeg dig bagefter" ud over hele marken. Det er så dejligt at se på. Han er vild med fisk og han elsker at lege trækkeleg eller spille "potebold" (fodbold). Nogle gange finder han på, at snuppe en ting, f.eks. en æske fra papirkurven, Henriks futsko eller en handske, der er tabt på gulvet, og så har han en helt særlig triumferende måde at spankulere over gulvet og ud af den åbne dør til haven med halen højt løftet og ørerne rejst. Vi kan høre på trinene alene, at han har noget for. Og uanset at en sko eller handske bliver mudret til, kan vi altså ikke lade være med at grine.

I dag snuppede han lige garnnøglet og sprang af sted, da jeg sad nok så fredeligt og bandt pakker på Jakobs pakkekalender. Så måtte vi lige en tur rundt om spisestuebordet, den røver ;-)

 

Nezumi Hime's Line

Line bor hos vores rigtige gode venner Laila og Peter. Vi ses ofte, så i vil finde billeder af Line og hendes familie mange steder på hjemmesiden.

Line har fået 3 kuld hvalpe.

Laila har kennel Shinbi og du kan se mere til Line og hendes flok her

Sidst vi besøgte Laila tog jeg billeder af Line i sofaen - hold da op som hun ligner mor Jowina 

Line fik i maj 2014 livmoderbetændelse og måtte opereres. Hun lånte mor Jowinas smarte grønne kålormsdragt og det var hun helt godt tilfreds med

Nezumi Hime's Naddi

 

Naddi bor i Ebeltoft og hun har både været på besøg her og til kenneltræf.

Det sidste var noget overvældene for hende. Hun er en lidt forsigtig hund.

 

Hun trives hos Rie.

Hun har egen dørklokke, så hun ringer på, når hun vil ind. Naboens hund er hun bedste ven med og som hun nyder det når familiens voksne børn kommer på besøg.

 

 

Naddi blev steriliseret her i foråret 09, da hun var meget påvirket af løbetid og tiden derefter.

Det har hun haft det rigtigt godt med og er blevet en helt anden og mere sikker hund.

 

Hun er en venlig og glad lille tæve, der dog ikke høre til blandt de modigste og skal se nye ting an, før hun bliver fortrolig med dem.

 

Hun elsker tøjdyr og tager gerne en med i haven hver gang hun går derud

 Nezumi Hime's Nanna.

Nanna bor hos en familie på 4 + nogle meget store katte. I starten var kattene en hel del større end Nanna og de skulle da også lige se hinanden an før begge parter accepterede hinanden. 

Nu er de bedste venner og jeg har bla fået denne hilsen:

 "Tak for Kortet til min fødselsdag. Jeg har det godt. Jeg er min mors højre pote - altså vicesherif og holder styr på alle kattene.

Hvis nogen bliver uenige stamper jeg i gulvet og gør, stopper de ikke unoderne spæner jeg ind imellem dem og så stopper de.

Når mor og jeg skal ud og gå, sørger jeg for at alle kattene kommer med, så nogle gange går vi alle syv op og leger på en eng.

Musse (kat) og jeg er særlig gode venner. Vi leger meget og ordner hinandens pels.

Jeg synes, du skal have et billede af mig, Musse og far

December 2013:

Hej Connie Nanna har det rigtig godt . I foråret fik hun renset tænder hendes ånde kunne slå den mest hærdede omkuld, så det var ikke overraskende da dyrlægen foreslog tandrensning. Det har hun heldigvis glemt alt om, hun trives bedst når alt er som det plejer.

Nanna opfører sig stadig som en glad hvalp/ unghund, derfor har jeg haft svært ved at acceptere, at hun nu er syv år.

Jeg sender lige lidt billeder fra en af dagens højdepunkter. Glædelig jul fra Nanna og familie

 

Nezumi Himes Yasmina

 

Yasmina bor i sønderjylland sammen med Hanne og Preben og har fået en "lillebror" Balto, som hun er meget glad for.

Vi ser Yasmina jævnligt, både når vi er på besøg hos Laila og Peter og når de er her til træf

 

hilsen dec 2010:

Hej alle hunde , Connie og Knud!
Tak for jeres fødselsdags hilsen, det luner i en kold tid!
Jeg fik en Hello Kitty bamse af mine mennesker men den løb Balto med.......
Med venlig gøen , Yasmina.

 

03.12.2011

 

Hej Connie & Knud samt alle hundene, her en lille hilsen fra Yasmina!

 

Tak for jeres hilsen på jeres hjemmeside, det er rart at blive husket fra sit barndomshjem!

 Jeg var så heldig at få en bamse til fødselsdagen, i år kunne jeg beholde den da Balto også fik sin gave idag!

Mine værger tog et par billeder af mig, det er de dog ikke alt for gode til....